Sct. Albani Skole og Musikalsk Børnehave
Skoleliv

Antimobbestrategi

Alle børn har ret til at føle sig trygge i skolen. Vi arbejder aktivt og systematisk med at forebygge mobning og styrke trivslen.

Mobning er alles problem

Vi arbejder målrettet for, at ingen bliver mobbet, og at skolen er et rart sted at være. Vi har fokus på, at alle – elever, personale og forældre – hver eneste dag bidrager til at skabe og vedligeholde stærke fællesskaber, som kendetegnes ved tryghed, forståelse og respekt for forskellighed.
Mobning er et fælles problem, som alle har ansvar for at forebygge og reagere på.Hvis der konstateres tegn på mobning, reageres der straks, og vores interne handleplan aktiveres.
Skolens antimobbestrategi er todelt; vi har både fokus på at forebygge mobning og på at handle, når der konstateres mobning. Vores mobbeforståelse tager afsæt i det fællesskabsorienterede mobbesyn.

Sådan forstår vi mobning

Skolens lovpligtige antimobbestrategi revideres løbende. Den er senest opdateret d. 17/6 2026.

Definition af mobning

  • Mobning er et gruppefænomen
  • Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab – online og offline
  • Mobning kan være en måde at skabe fællesskab på
  • Mobning kan ikke udelukkende tillægges enkelte individer
  • Mobning kan være direkte og indirekte
  • Mobning kan komme til udtryk gennem synlig direkte forfølgelse eller ved en mere tavs, skjult udelukkelse
  • Mobning omfatter udstødelseshandlinger og udstødelseshandlingerne bærer præg af eksklusion og fornedrelse
  • Handlingerne er ofte systematiske
  • Mobningen foregår i en formel social sammenhæng, som man ikke kan trække sig fra, fordi det er en del af skolen, eller fordi den sociale sammenhæng er en forudsætning for at være en del af et fællesskab – fx digitale rum, foreninger el.lign.

Definition af digital mobning

  • Mobningen foregår hele døgnet.
  • Den, det går ud over, har aldrig fred
  • Mobningen sker lokalt, men beskeder og billeder bliver hurtigt delt og set af mange
  • Mobningen kan foregå anonymt, og det kan være svært at finde ud af, hvem der står bag
  • Mobningen kan foregå i lukkede grupper, der kan være usynlig for voksne
  • Kropssproget mangler
  • Magtubalancer forstærkes i det digitale rum – og voksne er ikke til stede

Forebyggelse og bekæmpelse af mobning

I det daglige har vi stort fokus på at styrke elevernes trivsel og deltagelsesmuligheder. Vi har en nuanceret trivselsforståelse, og opfatter konflikter som en naturlig del af livet. Hverdagskonflikter kan opstå i mødet mellem forskellige mennesker og findes derfor også i skolens rum. Vi skelner dog altid mellem enkeltstående hændelser og mobning. Vi har især fokus på at forebygge mobning og lære eleverne konfliktløsningsstrategier. Det sker i et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Hos os må man gerne være sur, ked af det eller skuffet – man behøver ikke være glad hele tiden for at være i trivsel. Det kan skabe et urealistisk ideal og kan føre til stor skuffelse og frustration hos både børn og voksne, når livet uundgåeligt giver modstand. Vi har et stort ønske om, at vores elever lærer at trives både i modgang og i medgang. Alle skolens aktører bidrager aktivt til at nå dette mål; elever, forældre, det pædagogiske personale og ledelsen.

Det pædagogiske personale

  • har i det daglige fokus på at styrke og fastholde skolens fælles værdier og forventninger til både opførsel og adfærd.
  • planlægger undervisningen med henblik på at understøtte elevernes samarbejdskompetencer og faglige udvikling samtidig med, at klassens sociale fællesskab styrkes. Didaktikken er central for udviklingen af et stærkt klassefællesskab.
  • arbejder på at skabe mangfoldige fællesskaber, der er præget af tolerance og respekt for forskellighed i samarbejde med forældre og ledelsen.
  • tjekker klassens trivsel og sammenhold mindst to gange årligt (efterår/forår). Her besvarer eleverne et spørgeskema, og klasseteamet screener og drøfter klassens trivsel. Der anvendes skemaer fra det tidligere DCUM mhp. at opspore mobning.
  • inddrager resultaterne fra de halvårlige trivselsundersøgelser i forebyggelsen af mobning og igangsætter ved behov et uddybende undersøgelsesarbejde, der kan indebære observationer, samtaler med forældre og/eller elever el.lign.
  • igangsætter et undersøgelsesarbejde i klasseteamet ved henvendelser om mobning eller mobbelignende adfærd og udarbejder sammen med skolens ledelse en handleplan indenfor 10 arbejdsdage, hvis der konstateres mobning.
  • Orienterer straks ledelsen, hvis man modtager henvendelser fra elever eller forældre om mobning og inddrager efterfølgende forældregruppen, hvis der konstateres, eller ses tegn på, mobning.

Forældrene

  • er bevidste om, at de er rollemodeller for deres børn.
  • tager ansvar for og er opmærksomme på at styrke hele børnegruppens trivsel.
  • opfordrer deres barn til at inddrage alle børn i klassefællesskabet
  • støtter deres barn i selv at løse og håndtere konflikter med jævnaldrende og til at vurdere, hvornår det er nødvendigt at inddrage en voksen.
  • er opmærksomme på deres barns brug af sociale medier.
  • har god kontakt til de øvrige forældre
  • kontakter skolen hvis der ses tegn på mobning

Ledelsen

  • involverer sig i konkrete sager, når der er behov for det.
  • deltager i forældremøder, hvis der ses tegn på mobning eller mistrivsel i en klasse
  • har et vedvarende fokus på skolens antimobbestrategi
  • opdaterer og orienterer løbende personalet om skolens handleplan for opsporing og bekæmpelse af mobning
  • understøtter arbejdet med at udarbejde en handleplan indenfor 10 arbejdsdage, hvis der konstateres mobning.
  • sørger for, at der er en koordineret indsats mellem skole og SFO
  • planlægger relevante kurser for personalet, så gruppens viden løbende opdateres

Elevrådet

  • drøfter løbende, hvordan de kan understøtte trivslen på de forskellige alderstrin.
  • igangsætter trivselsindsatser for udvalgte årgange med henblik på at styrke tolerance, tryghed og fællesskab på tværs af årgange.
  • kender til det fællesskabsorienterede mobbesyn og bidrager til at videreformidle denne viden til klasserne, så alle elever kan genkende mobning, når den opstår, og ved hvordan de skal reagere, hvis en kammerat bliver mobbet.
  • involveres i skolens samlede undervisningsmiljøundersøgelse og bidrager til at finde gode løsninger på eventuelle problematikker.

Forebyggelse og bekæmpelse af digital mobning

Skolen har i det daglige et særligt fokus på at forebygge digital mobning.
Der tages afsæt i den generelle forebyggelsesbeskrivelse, som dog suppleres med nedenstående særlige indsatser.

Samlet oversigt over indsatser i elevens skoleforløb

  • Skolens forældre inviteres mindst tre gange i elevens skoleforløb – i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen – til et forældremøde, hvor de får viden og indsigt i temaer, der er relevante i den digitale verden, herunder digital mobning. Oplæggene gennemføres af konsulenter fra Børns Vilkår og Center for digital pædagogik. Møderne har fokus på dialog, værktøjer og viden.
  • Det pædagogiske personale igangsætter dialoger på forældremøder om god digital adfærd og deler her deres viden om digital sundhed med henblik på at forebygge digitale krænkelser.
  • Forældrene er opmærksomme på deres barns brug af sociale medier.
  • Ledelsen orienterer det pædagogiske personale samt relevante forældregrupper, hvis de er blevet opmærksomme på nye digitale trends, der florerer blandt børn og unge.
  • Skolen deler løbende relevante links til hjemmesider, hvori man kan orientere sig, hvis man oplever digitale krænkelser, eller er i tvivl om, hvorvidt man har oplevet digitale krænkelser.
  • I undervisningen prioriteres fællesskabende aktiviteter uden skærmbrug. Fx afholder skolen mobilfrie lejrskoler, og mobiltelefoner opbevares i et aflåst skab i skoletiden.
  • Et flertal af skolens pædagogiske personale er uddannet som vejledere i digital sundhed. På baggrund af denne viden har lærerne udarbejdet en samlet undervisningsstruktur, som indebærer, at alle elever i 0.-9.kl. årligt deltager i mindst tre undervisningsforløb på hvert klassetrin. Der er fokus på, at eleverne bliver kritiske og reflekterede brugere af digitale medier, så de kan træffe bevidste digitale valg.
  • SSP-konsulenten inddrages løbende efter behov.

Digitale krænkelser: Det gør ledelsen

  • Afdækker hændelsen; vha. samtaler med den krænkede elev og dennes forældre.
  • Undersøger om andre elever kan være involveret og kontakter disse elevers forældre, hvis de er elever på skolen.
  • Orienterer klasseteamet.
  • Hvis krænkeren/andre krænkede ikke er elev(er) på skolen, kontaktes SSP og andre relevante instanser, der vejleder forældre og skole om det videre forløb.
  • Hvis krænkeren er elev på skolen, orienterer ledelsen krænkerens forældrene om sagen.
  • Vurderer den konkrete situation og den videre håndtering i samarbejde med SSP.
  • Underretter evt. relevante myndigheder.
  • Vurderer om andre elever og/eller forældre på skolen skal inddrages/informeres og hvordan (efter aftale med den pågældende elev og forældre)
  • Hvis krænkeren er elev på skolen, og det vurderes, på baggrund af samtaler med den krænkede elev og dennes forældre, at der kan være tale om et utrygt klassemiljø, igangsættes et afdækningsarbejde i samarbejde med klasselæreren og klasseteamet med henblik på at udarbejde en målrettet handleplan.
  • PPR-psykologen inddrages, hvis det skønnes relevant.

Digitale krænkelser: Det gør klasselæreren

  • Undersøger gennem samtaler med den krænkede elev og forældrene, om den krænkede har behov for særlig støtte.
  • Har løbende opfølgende samtaler med eleven, hvis eleven ønsker det.
  • Hvis krænkeren og den krænkede går i samme klasse, og det pba. af tidligere samtaler med eleven og forældrene skønnes relevant, igangsættes et afdækningsarbejde af det psykiske undervisningsmiljø i klassen. Klasselæreren involverer klasseteamet i dette arbejde.

Digitale krænkelser: Det gør klasseteamet

  • Bidrager til afdækningsarbejdet af det psykiske undervisningsmiljø i klassen, hvis det er aktuelt for sagen.
  • Udarbejder i fællesskab en handleplan, hvis det viser sig, at der fx er et utrygt klassemiljø.
  • Orienterer elever og forældre om indholdet i handleplanen
  • Evaluerer løbende handleplanen, fx gennem elevsamtaler og/eller spørgeskemaer el.lign.
  • Orienterer løbende relevante forældre om arbejdet med handleplanen gennem forældrebreve.
  • Er opmærksomme på, om den krænkede elev har behov for særlig støtte.

Kontakt os — også ved bekymring

Er I bekymrede for jeres barn, er I altid velkomne til at tage fat i lærere eller pædagoger for at høre, hvordan de oplever barnet i skolen, SFOen eller børnehaven. Vi vil meget gerne høre fra jer, så vi sammen kan blive klogere på, hvad en eventuel mistrivselsproblematik handler om, og hvordan vi bedst kan løse den. Vi tror på, at en tidlig og åben dialog giver både skole og hjem det bedste udgangspunkt for at støtte barnet, gruppen eller klassen.